TIME: Tim Cook blandt verdens mest indflydelsesrige personer

Apples topchef Tim Cook er i følge Time Magazine blandt verdens mest indflydelsesrige personer. Det samme er to danskere.
TIME magazine har frigivet deres årlige liste over verdens 100 mest indflydelsesrige personer. Listen er ikke prioriteret eller rangordnet, så det er ikke til at vide hvem der ligger nummer 1, og hvem der ligger nummer 100. Til alle personer på listen er tilknyttet en kort begrundelse, skrevet af en anden indflydelsesrig person.
Ikke overraskende er Apples administrerende direktør, Tim cook, med på listen. Begrundelsen har tidligere vicepræsident Al Gore leveret:
“Det er svært at forestille sig en vanskeligere udfordring, ens at skulle efterfølge den legendariske Steve Jobs som administrerende direktør hos Apple. Alligevel har Tim Cook, en venligt talende, virkelig ydmyg og stille intens søn af en værftsarbejder og en husmor fra Alabama, ikke fejlet en eneste gang. Som indædt beskytter af Jobs’ arv og dybt fordybet i Apples kultur, har Cook allerede ført verdens mest værdifulde og innovativ virksomhed til nye højder, samtidig med at han elegant og nænsomt har gennemfør store ændringer. Hans lederskab har uudslettelig sat sit præg på alle områder af Apple – fra forvaltningen af det komplekse indre arbejde til identificeringen og vejledningen i nye “sindssygt gode” teknologier og designgennembrud i produktpipelinen.”
Cook er dog ikke den eneste med relation til Apple, der er på listen. Walter Isaacson, der er tidligere redaktør på netop TIME, men nok mere kendt som forfatter til Steve Jobs-biografien fra sidste år er også på listen. I begrundelsen peges der på hans tre biografier af Benjamin Franklin, Albert Einstein og Steve Jobs.
To danskere på listen
Som en lille krølle på halen, skal vi selvfølgelig nævne, at der er hele to danskere på listen. Den ene er restauranten Nomas chefkok René Redzepi, der nærmest ene mand har sat gang i den bølge, der har sat nordisk mad på verdenskortet, og inspireret kokke over hele verden.
Den anden dansker på listen er nok mere ukendt i den brede offentlighed, men har ikke desto mindre sat sit præg på den store verden. Det er professor Henrik Schärfe fra Aalborg Universitet, der er blevet kendt internationalt fordi han har fået kreeret en robot, Geminoid-DK, der ligner ham på en prik. Ideen er at få folk til at tænke i forhold til den teknologi vi omgiver os med i det daglige.
Tip: Sådan viser du skjulte filer i OS X
Tim Cook til senatshøring om Apples skatteforhold
Apple er verdens mest værdifulde brand for tredje år i træk
Udsolgte MacBook Air varsler at opdatering er på vej
Apple opdaterer iTunes med en bedre miniafspiller
Nu kan vi alle få et kig ind på et herretoilet
Rygte: iPhone 5S får dobbelt-blitz og kommer i flere farver
Ny iPhone-reklame handler om musik
Drive Awake holder dig vågen under bilturen
Analytiker: iWatch først klar i anden halvdel af 2014
IT-tigerspring i Grønland: Satser stort på iPads i skolen
Man vælger selv om det skal være roligt eller hektisk i dette spil
Velfungerende spil til hele familien
Hotel udleverer guld-iPads til alle gæster
Masseproduktion af nye iPads starter i juli
Ugens film: True Grit (2010)
Det første TV-netværk er klar til Apple TV
Cut!: Gratis dansk filmmagasin på iPaden
Foxconn producerer egne fjernsyn, mens de venter på Apple
Tip: Omdan din Apple TV til en webserver