Tim Cook får bonus på 2 milliarder kroner

Apples nye chef, Tim Cook, får en bonus på 1 millioner Apple-aktier til en værdi af 2 milliarder kroner, hvis han bliver hos Apple i 10 år.

Apples nye topchef, Tim Cook, kan se frem til en gigantisk bonus, hvis han bliver hos Apple i 5 eller 10 år. Han er nemlig blevet tildelt 1 millioner Apple-aktier, hvoraf halvdelen udleveres om fem år og den anden halvdel om ti år – hvis han altså vælger at blive hos Apple, ellers får han ingenting.

Med dagens aktiekurs har aktierne en værdi af svimlende 2 milliarder kroner. Det siger lidt om Apples bestyrelses tro på Cooks evner, at han kan se frem til en så stor bonus – og sender samtidig et ret tydeligt signal til investorerne om, at Apple tror på Cook. Kursen på Apples aktier kan selvfølgelig falde over de næste 10 år, men det kan lige så vel stige, hvilket den gør, hvis Cook gør sit arbejde ordentligt, og så er bonussen endnu større.

Cook kommer dog ikke til at mangle penge indtil han får bonussen. Sidste år havde hans samlede løn, bonus og aktie-tildelinger en værdi af små 300 millioner kroner.

Kilde: United States Securities and Exchange Commision

Skrevet af Martin Wolsing, 29/08 2011
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS
  • Ellingsgaard

     

    Hvis han kan vidrefører firmaet med samme indtægter / overskud som Jobs har kørt det, er det jo givet godt ud.

    29. august 2011 @ 21:50

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").