Mac App Store advarer nu, hvis man har købt programmet andetsteds

Billede fra Macworld.com.

I Mac App Store får man nu en advarsel, hvis man vil købe et program, man allerede har installeret på computeren fordi man har købt den uden fo Mac App Store. Derved kan man undgå at komme til at købe det samme program to gange.

Indførelsen af Mac App Store har helt klart været et skridt iden rigtige retning. Det er blevet meget nemmere at finde, installere og købe programmer til Mac og udbuddet er eksploderet. Et lille problem eksisterer dog stadig: Den manglende integration mellem Mac App Store og programmer købt andre steder. Det betyder for eksempel, at hvis man har købt et program uden om Mac App Store, og programmet herefter kommer i Mac App Store, så kan man ikke få de automatisk opdateringer og så videre. For at få det skal programmet være købt gennem Mac App Store. Man kan ikke overføre sine licenser. Det er selvfølgelig meget logisk, da udviklere så ville kunne sælge uden om Apple (og derved undgå Apples kommission) og alligevel drage fordel af Apples service. Men selvom det er logisk, kan det godt være irriterende

En anden ting er, at man kan komme til at købe det samme program to gange. En gang uden for Mac App Store og en gang gennem Mac App Store, da Mac App Store ikke har registreret køb foretaget andet steds. Eller det vil sige, det har det nu. Apple har nemlig indført en funktion, der advarer en, hvis man vil købe et program gennem Mac App Store, og man allerede har det installeret på computeren, fordi man har købt det et andet sted. Dermed kan man forhåbentligt få afværget dobbeltkøb af programmer.

For at funktionen skal virke, skal programmerne dog have præcis det samme versionsnummer.

Skrevet af Martin Wolsing, 21/09 2011
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS
  •  

    Dertil kommer det problem, at mange elever (og lærere) kan få 50% uddannelsesabonnent. Blot ikke gennem Mac AppStore.

    21. september 2011 @ 13:08

  • jacob_vigo

     

    Men smart er det.

    Jeg fandt et program til at programmere trommer med, hvor det var sat måske 50% under pris på app-storen i forhold til download på deres hjemmeside, men der skulle man så skrive en mail til dem for at få link og kode, til at hente det på hjemmesiden alligevel – altså fordi man fik en ekstra funktion fra hjemmeside-downloaden. På en måde var det smart, men igen også usmart, fordi man så måske skal opdatere fra hjemmesiden og ikke app-store.

    21. september 2011 @ 13:48

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").