Apples sælger som den eneste topproducent flere computere

Tallen er i tusinde enheder. Kilde: Gartner's Preliminary U.S. PC Vendor Unit Shipment Estimates, 4Q11.

I en tid med et generelt faldende salg om computere, stiger Apples salg med over 20%. Hvem sagde finanskrise?

Gartner er klar med de foreløbige tal for computersalget i USA i 4. kvartal 2011. Tallene er som sædvanlig positiv læsning for Apple, og alle os andre for hvem en så stor platform som muligt også er at foretrække.

Apple har, som den eneste af de fem største producenter, oplevet et stigning i salget sammenlignet med samme kvartal 2010. Apples salg er vokset med 20%, og da resten af flokken oplevet faldende salg, tager Apple en god bid af deres markedsandel. Apple er gået fra 9,0% til 11,6%, hvilket betyder at Apples markedsandel er steget næsten 30%. I 2010 var markedsledende HP over tre gange så store som Apple, nu er de “kun” dobbelt så store.

I en tid hvor det generelle salg af computere er faldende, begrundet med finanskrisens indtog, er det bemærkelsesværdigt, at Apple, der ikke ligefrem er kendt for at levere discount-varer, som de eneste oplever et stigende salg. Siden iPhonen blev introduceret, er Apples markedsandel for salget af computere blevet mere end fordoblet.

Ifølge Gartner er Apple stadig ikke blandt de fem største producenter på globalt plan

Skrevet af Martin Wolsing, 12/01 2012
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS
  • eren

     

    Apple er gået fra 9,0% til 11,6%, hvilket betyder at Apples markedsandel er steget næsten 30%. hvordan det

    5. juni 2012 @ 14:26

  •  

    @eren

    Procentregning kan være lumsk. Mange ville sige, at Apple er steget 2,6 procent, men det er forkert. Apple er steget 2,6 procentpoint. Dette skal ses i forhold til at deres markedsandel var 9 procent til at starte med.

    Her er regnestykket: 2,6/9 = 0,288888. Dette har jeg så tilladt mig at runde af til “næsten 30%”.

    6. juni 2012 @ 08:41

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").