Apple er nummer 3 i USA men kan ikke følge med HP

Manglende på opdatering af Apples computere, får kunderne til at holde igen med at købe ny computer. Resultatet er at Apples vækst ikke kan følge med markedsledende HP’s. Apple vinder dog stadig markedsandele, da den generelle vækst i branchen er negativ.

Apples vækst i salget af computere i USA er kølet lidt af viser nye foreløbige tal fra Gartner. Formodentlig som en konsekvens af, at det er lang tid siden, der er sket en opgradering af selskabets computere. Specielt de stationære Macs trænger til en overhaling.

Apples salg er steget 3,8% for seneste kvartal sammenliget med sammen kvartal sidste år. Apple vokser stadig mere en branchen som helhed (-3,5%), men kan ikke følge med førerhunden HP, der er vokset hele 6,6%. De største tabere er Acer og Toshiba, der er faldet 20-25%. Specielt Acer levede højt på at sælge små, billige og bærbare computere, men efter iPadens lancering, er det marked stort set forsvundet som dug fra solen. Det skal bemærkes, at tablets ikke er med i gartners statistik.

Apples amerikanske markedsandel er nu 10,6% sammenlignet med 9,8% sidste år. Det er dog et fald sammenlignet med de foregående kvartaler, hvor Apple traditionelt står stærkt på grund at stort salg til studerende.

Gartner har ikke Apple med i den internationale statistik, da selskabet på verdensplan ikke er blandt de fem største producenter.

Skrevet af Martin Wolsing, 12/04 2012
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS
  • kiksmann

     

    Er de tal udelukkende baseret på Consumer delen, eller dækker disse tal også B2B? Hvis ja til det sidste, er det jo reelt ikke at samstille alle producenterne. Både HP, Lenovo og Dell er jo godt integreret i diverse forhandler strategier osv. Ikke at jeg mener noget negativt med det. Men jeg mener blot at det giver anledning til at stille spørgsmål ved de tal som fremstilles.

    13. april 2012 @ 09:51

  •  

    @kiksmann

    Jeg er ikke helt med på din pointe.

    Tallene dækker salget til slutkunderne, uanset om det så er private eller erhvervskunder. Dvs. hvor mange maskiner, har hver producent solgt.

    13. april 2012 @ 12:11

  • kiksmann

     

    @ Martin – Undskyld det sene svar.
    Jeg skriver B2B, dette har ikke noget med en slutkunde at gøre, derfor er det at jeg stiller spørgsmålet.
    Men når det er sagt, er det klart at Apple ikke kan følge med HP, de har pånuværende tidspunkt verdens største forhandler distribution, med en del forskellige niveauer. Det samme gælder faktisk også for Dell, selvom mange ikke er klar over det har de specielt på deres B2B niveau forhandlerer.
    Jeg håber at det kaster lys over det som jeg mener, det er ihvertfald tiltænkt at denne kommentar skal gøre det :)

    14. april 2012 @ 10:44

  •  

    @kiksmann

    Jeg er stadig ikke helt med, hvorfor det skulle have betydning.

    Antallet i oversigten er antallet af computere af solgte computere af forskellige mærker.

    17. april 2012 @ 07:09

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").