Analytiker: Apple udfaset 17 tommer MacBook Pro

Dårligt salg får Apple til at droppe den store 17 tommers MacBook Pro, forudsiger analytiker. Den udgør under 2% af Apples samlede salg af bærbare computere. Til gengæld vil Apple lancere en ny MacBook i dette kvartal og en helt ny model i næste kvartal.
Analytikeren Ming-Chi Kuo fra KGI Securities forudser at Apple vil udfase deres store 17 tommer MacBook Pro. Årsagen er mere end sløje salgstal. Kuo har analyseret på Apples seneste salgstal for første kvartal 2012, hvor Apple solgte 3,1 millioner bærbare computere. Topsælgeren var 13 tommer MacBook Pro, der med 1,5 millioner enheder, udgjorde næsten halvdelen af Apples salg. 15 tommer MacBook Pro solgte en halv million, mens der af 17 tommer-modellen kun blev solgt omkring 50.000. Resten af det bærbare salg på altså lidt over en million enheder stod MacBook Air for.
Mange vil givetvis være kede af, eller måske endda decideret sure over, hvis Apple vælger at aflive 17 tommer-modellen, men er Kuos salgstal bare tilnærmelsesvis korrekte, så giver det sig selv, at det ikke er noget der overhovedet spiller nogen rolle i Apples økonomi. Tværtimod kan man næsten sige, for jo flere produkter man har desto mere kompleks bliver ens distribution. Man kan endda hævde, at mange af dem, der ellers ville have købt en 17 tommer-model sikkert bare “nøjes” med at købe en 15 tommer-model istedet. Det er derfor ikke utænkeligt, at Apple ligefrem vil tjene penge på operationen – i givet fald det overhovedet sker. Selvom det er forretningsmæssigt en god ide, kan man som gammel mac-bruger dog godt være lidt ked af, at Apple efterhånden har trukket sig helt ud af det professionelle erhvervssegment
Kuo forudsiger derudover, at Apple allerede i dette kvartal vi lancere en ny bærbar computer, der er en hybrid mellem den nuværende Pro og Air. Derudover vil Apple lancere en helt ny MacBook-model i tredje kvartal.
Kuo har på det senete haft en del korrekte forudsigelser angående kommende Apple-produkter.
Apple opdaterer iTunes med en bedre miniafspiller
GIF Brewery gør det nemt at lave animerede gif-filer
3,5 millioner kroner for kaffepause med Tim Cook
Tip: Hurtig og nem konvertering af videofiler
Apples enkle produktbilleder er resultatet af et meget kompliceret setup
Lav tilfældige kodeord med Kodeordsgenerator til iPhonen
Klassisk forlystelse som udvidet iOS-spil
iOS har indtaget førstepladsen for håndholdte spil
Say the Same Thing blev app nummer 50 mia.
Nu skal film købes i småbidder som in app-køb
Nu skal film købes i småbidder som in app-køb
App Store har passeret 50 milliarder downloads
Lækker iPad-stander med indbygget kreditkortlæser
Apple afviser alle anklager om aftalt spil i iBooks
Write for Dropbox nu til iPad
Det første TV-netværk er klar til Apple TV
Cut!: Gratis dansk filmmagasin på iPaden
Foxconn producerer egne fjernsyn, mens de venter på Apple
Tip: Omdan din Apple TV til en webserver
Amazon i gang med at udvikle Apple TV-konkurrent
jacob_vigo
Synes en 17 tommer er lidt stor at slæbe med sig. Apple vil vel også gerne sælge nogle skærme.
23. april 2012 @ 14:46
gotskov
Øv, Så håber jeg sgu at den nuværende kan holde nogle år endnu…..!
23. april 2012 @ 19:49
kiksmann
Med de salgstal giver det mening, dog troede jeg at den havde solgt flere. Hvor gammel er deres udgave af 17″ egentlig??
24. april 2012 @ 07:22
Mohrsen
Jeg forstår måske ikke helt kommentaren ift. at produktionsstop af 17″ MB er ensbetydende med at Apple er ved at trække sig ud af erhvervssegmentet. Min virksomhed bruger godt nok Lenovo i dag, men rigtig mange af vores samarbejdspartnere på alle områder, bruger oftere og oftere Apple produkter – oftest i form af Air modeller eller MB Pro i mindre udgaver i marken, mens de har iMac eller en dock stående på skrivebordet.
Selvom det er et spinkelt grundlag alene baseret på egne erfaringer, så tror jeg snarer at udfasningen skyldes at business-segmentet foretrækker mindre bærbare og en ekstra skærm hjemme på kontoret fremfor en 17″ der vejer og er klodset at have med til møder mv. Det er forøvrigt det samme hvad enten de har Mac, Lenovo eller HP – det skal være småt, men godt!
24. april 2012 @ 07:55
Martin Wolsing
@Mohrsen
Enig i at der kan være et skifte til mindre computere. Det jeg tænker på er bare, at de meget speciealiserede erhvervscomputere som 17 tommer MacBook Pro og Mac Pro, hvor en opdatering vel burde have været foretaget for et år siden, virker mindre og mindre vigtige for Apple. De har ganske enkelt fået så mange “almindelige” kunder, at de mange specialiserede erhvervskunder ikke længere fylder noget økonomisk. Tidligere droppede Apple jo også deres serverprodukter.
Jeg tænker således ikke på almindeligt kontorbrug, hvor Apple står stærkere og stærkere, men de mere specialiserede ting, hvor stor maskinkraft og ditto skærm er nødvendig. ER tallene for salget rigtigt, så er det bare ikke noget ret mange efterspørger.
25. april 2012 @ 08:22
August
Jeg ejer selv en MBP 17″ fra medio 2010. Jeg vil naturligvis være lidt ked af det, hvis den bliver fjernet. Jeg synes nemlig, at det er vildt fedt at have sådan en stor skærm. For den erstatter jo en iMac i hjemmet og den mindre bærbar til skolen, arbejde, rejser etc.
Desuden har den altså nogle fordele fra 15″ og 13″:
1. Den har 3 USB-porte, i stedet for 2. Det betyder, at man kan tilslutte ekstern harddisk, iPhone og mobilt bredbånd på en og samme tid.
2. Dens højtalere er altså bare meget større end i 13″ og 15″, hvilket betyder bedre og kraftigere lyd.
3. Den passer måske ikke i en lille taske, men skærmen på 17″ er bare rigtig fed at se film på, hvis man er et sted, hvor der ikke lige er en fladskærm.
4. Den giver et rigtigt godt overblik, hvis man har Mission Control på.
25. april 2012 @ 09:44
Camus
Det giver selvfølgelig god mening at fjerne 17″, såfremt der ikke er større salg end angivet her. Jeg er den glade ejer af en 17″ Pro fra 2011 og 13″ air ligeledes fra 2011. De to produkter opfylder samme behov for mig, men i det daglige foretrækker jeg naturligvis den større skærm – den er uovertruffen! Halvdelen af gangene jeg skal ud af døren slæber jeg den store med, selvom den vejer det tredobbelte. Jeg arbejder bedst på 17″-eren og overblikket over de data jeg skal behandle (jeg arbejder indenfor revision) er meget bedre på 17″-eren, grundet den enorme opløsning.
Jeg foretrækker dog 13″-eren når jeg skriver længere opgørelser, afgørelser, mails osv., grundet Air’s bedre fysiske udformning.
Personligt synes jeg skærmopløsningen på de MacBook Pro 13″ JEG har set, jeg ved ikke om der er kommet bedre, har været alt for ringe.
Jeg ville vælge en 17″ igen, uden tvivl, og synes at flere skal købe én, så Apple ikke dropper modellen
11. maj 2012 @ 04:51