15,4″ retina-skærm allerede i produktion

Produktionen af retina-skærme på både 13,3″ og 15,4″, de størrelser Apple bruger, er gået i gang i Asien. De er dog ikke billige. De koster mere end det dobbelte af de normale skærme i Apples MacBooks.

Skulle rygterne om en MacBook med retina-skærm vise sig at holde stik, betyder det øgede produktionsomkostninger hos Apple, skriver CNET. En retina-skærm på 15 tommer koster omkring $100 mere end en normal skærm i samme størrelse – det svarer til at retina-skærmen er mere end dobbelt så dyr som den normale skærm.. Om Apple vil hæve salgsprisen eller kan finde besparelser andre steder, så prisen holdes i ro, er dog ikke til at sige. Typisk plejer Apple dog at holde prisen i ro, når de opdaterer deres forskellige computere og iOS-enheder.

Ifølge flere analytikere, er der allerede skærme på både 13,3″ og 15,4″ i produktion i Asien, og begge kunne være kandidater til en opdatering af Apples opdatering – dette kan dog ikke bekræftes.

Skærmene har en pixeltæthed på 220 ppi (pixels per inch – pixels per tomme), hvilket nogenlunde er dobbelt op i forhold til den nuværende model. Til sammenligning har iPhonen en pixeltæthed på 326 ppi, og den nye iPad har 264 ppi.

Skrevet af Martin Wolsing, 21/05 2012
Relaterede indlæg

Kommentarer
Subscribe to RSS

Endnu ingen kommentarer.

Skriv en kommentar

For at kommentere skal du udfylde navn og mailadresse. Du kan også oprette en profil på siden. Du finder registreringsformen nederst i sidebaren i højre side (klik på "Opret").